Senest opdateret: 19/11/2025
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem NF Polering og virksomhedens kunder, både private og erhverv.
NF Polering
Slagelse 4200
CVR: 35 01 70 89
Mail: kontakt@nf-polering.dk
Tlf.:+45 30 14 60 70
NF Polering tilbyder:
Vinduespolering for private og erhverv
Både enkeltopgaver og abonnementsordninger
Andre ydelser kan udføres efter særskilt aftale.
Kunden kan bestille via:
Kontaktformular på hjemmesiden
Direkte via mail
Direkte via telefon
For abonnementsordninger aftales frekvens individuelt (f.eks. hver 4. eller 8. uge).
Priser oplyses i tilbuddet og fastsættes ud fra bl.a.:
Antal vinduer
Frekvens
Adresse og adgangsforhold
Evt. særlige ønsker
Hvis opgavens omfang viser sig at være væsentligt anderledes end oplyst, kan prisen justeres efter aftale.
Private kunder
Betaling sker som udgangspunkt via MobilePay eller bankoverførsel efter udført pudsning.
Ved udvendig polering, hvor kunden ikke er hjemme, fremsendes faktura pr. mail med 8 dages betalingsfrist.
Erhvervskunder
Betaling sker via faktura/bankoverførsel.
Standard betalingsfrist er 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
For sen betaling
Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarente i henhold til renteloven.
Afbestilling
Afbestilling eller flytning af en aftale skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt.
Ved aflysning mindre end 24 timer før forbeholder NF Polering sig retten til at fakturere 50 % af den aftalte pris.
Ved udeblivelse uden aflysning kan hele det aftalte beløb faktureres.
Forgæves kørsel / manglende adgang
Hvis arbejdet ikke kan udføres pga. manglende adgang (låst port/dør, løse hunde, blokerede vinduer m.m.), betragtes det som forgæves kørsel.
I sådanne tilfælde kan der opkræves op til 50 % af den aftalte pris for at dække tid og kørsel.
Kunden er ansvarlig for, at:
Vinduerne er tilgængelige
Vindueskarme og vinduesområder er ryddet i det omfang, det er nødvendigt
Dyr er forsvarligt sikret
Haver, møbler, buske m.m. ikke blokerer for adgangen til vinduerne
NF Polering flytter som udgangspunkt ikke tunge møbler, krukker, havemøbler m.m. af hensyn til tid, sikkerhed og forsikring. Hvis vinduer ikke kan tilgås, pudses de ikke, og der kan faktureres for forgæves fremmøde.
Ved kraftig regn, sne, storm, glatte forhold eller meget lave temperaturer kan NF Polering udskyde vinduespoleringen af hensyn til sikkerhed og kvalitet.
Kunden betaler ikke ekstra for ombooking pga. vejret.
Snavs og striber, der opstår som følge af vejrforhold efter udført pudsning, er ikke omfattet af reklamationsretten.
Hvis kunden ikke er tilfreds med den udførte polering, skal reklamation ske hurtigst muligt og senest inden for 24–48 timer efter udført arbejde.
Reklamation skal ske på mail eller telefon og meget gerne med billeder af de pågældende ruder.
Er reklamationen berettiget, kommer NF Polering og udbedrer fejlen uden beregning.
Reklamationen omfatter ikke snavs/striber, der opstår pga. vejr eller forhold, der er opstået efter NF Polerings besøg (f.eks. regn, støv, havearbejde osv.).
Abonnementsaftaler er løbende, indtil de opsiges.
Der er ingen lang binding, men aftalen kan opsiges med løbende måned + 1 måned med mindre andet er aftalt.
Ændring af frekvens (f.eks. fra hver 4. uge til hver 8. uge) kan ske efter aftale.
Ved gentagne pauser, ændringer eller aflysninger kan prisen justeres eller aftalen opsiges af NF Polering.
NF Polering arbejder primært i:
Vestsjælland
Større opgaver uden for området kan udføres efter særskilt aftale og evt. kørselstillæg.
NF Polering er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, men:
Der tages forbehold for eksisterende skader på ruder, rammer og lister.
NF Polering kan ikke gøres ansvarlig for ridser, der skyldes tidligere forhold, slid eller fejl på glas/rammer.
Fastgroet skidt som maling, mørtel, cement m.m. fjernes ikke ved almindelig vinduespolering og kræver særskilt aftale.
NF Polering kan løbende opdatere disse handelsbetingelser.
Seneste version vil altid være tilgængelig på hjemmesiden.